Hvordan foregår det?

Hvordan foregår udkaldet?

I det øjeblik hvor der sker et hjertestop, og der bliver ringet 112, vil vagtcentralen tilkalde de ni førstehjælpere, som er tættest på hændelsesstedet. De tre, af systemet udvalgte, vil få sendt adressen på hændelsesstedet samt rutevejledning. Herudover vil de få tildelt nedenstående roller.

En førstehjælper sendes af sted til hændelsesstedet for at yde hjertelungeredning, en sendes til nærmest tilgængelige hjertestarter, og den sidste sendes også til hændelsesstedet for at vise vej og/eller hjælpe med hjertelungeredning.

Bemærk, at ovenstående indebærer, at du skal give tilladelse til GPS sporing.

Hvad kaldes jeg ud til?

Førstehjælperne sendes til 112-udkald, som den sundhedsfaglige visitator vurderer er hjertestop eller meget hurtigt kan udvikle sig til hjertestop. Det er:

  • Hjertestop, hvor genoplivning er relevant
  • Bevidstløse hvor den sundhedsfaglige visitator er i alvorlig tvivl om der er vejrtrækning fremmedlegeme i luftvejen og svært påvirket vejrtrækning
  • Anafylaktisk shock
  • Hævelse i luftvejen med svært påvirket vejrtrækning (udløst af allergi, insektstik mm).

Hvilken hjælp får jeg fra professionelle, når jeg rykker ud?

Når du bliver aktiveret som førstehjælper, så vil AMK Vagtcentralen altid sende en ambulance og/eller en akutlægehelikopter af sted. Dermed vil der altid komme reddere/læger til at tage over, når du bliver udkaldt som førstehjælper.

Danmark redder liv_ambulance i fart