13.013 behandlingstestamenter

Siden nytår har borgere haft mulighed for at bestemme, om de vil have livsforlængende behandling i bestemte situationer. Det har 13.013 personer benyttet sig af indtil videre. Det er positivt, men det har medført et etisk pres på det lægelige skøn, siger overlæge i invasiv kardiologi.

Den 1. januar blev livstestamentet udskiftet med et behandlingstestamente, hvor borgere kan give udtryk for, om de ønsker livsforlængende behandling. Det har 13.013 mennesker gjort indtil videre, oplyser Sundhedsdatastyrelsen.

Det afgørende nye i forhold til livstestamentet er, at sundhedspersonalet er juridisk forpligtet til at rette sige efter testamentet.

En af de læger, der hyppigt står i en situation, hvor behandlingstestamentet kan blive relevant, er Jens Flensted Lassen, som er overlæge i invasiv kardiologi på Odense Universitetshospital (OUH) og formand for Dansk Råd for Genoplivning.

Grundlæggende hilser han det velkomment, at der er 13.013 mennesker, der har oprettet et behandlingstestamente: ”Det kan vi som læger tage udgangspunkt i og dermed stoppe en behandling, der i forløbet viser sig udsigtsløs”, siger han.

Han gør opmærksom på, at der i akutte situationer, hvor der genoplives med hjertestop uden for hospitalet, ikke er tid til at overveje, om der skulle være et behandlingstestamente.

Læs hele artiklen her.

Kilde: Ugeskiftet.dk , Anne Steenberger