Hjertestarterdag

Tirsdag i efterårsferien er ikke en helt almindelig dag. Det er Hjertestarterdagen, hvor børn og voksne inviteres til lærerige og spændende aktiviteter i hele landet for at sætte genoplivning på dagsorden i Danmark.

Rundt om i landet var der i går aktiviteter, der havde til formål at minde danskerne om, at det er vigtigt at træde til, hvis de er vidne til et hjertestop, så flere overlever hjertestop uden for hospital i Danmark, da Hurtig hjælp ved et hjertestop er afgørende for chancen for at overleve og overleve til et godt liv.

Dansk Folkehjælp og Danmark Redder Liv var også at finde rundt om i landet, hvor det var muligt at prøve kræfter med hjertemassage, kunstigt åndedræt og hjertestartere på genoplivningsdukker.

Samtidig kunne man høre mere om at være førstehjælper i Danmark Redder Liv, hvor man bliver udkaldt direkte fra alarmcentralen via en SmartPhone app, når der er hjertestop i ens nærområde. Ordningen er selvfølgelig helt frivilligt, og man bestemmer helt selv hvornår man står til rådighed.

Vil du gerne være førstehjælper, kan du læse mere og tilmelde dig her. 

KLIK på billeder og se indslaget fra TV ØST hvor de sætter fokus på Hjertestarterdagen 2018.