Dennis reddede sin stedfars liv

Klokken var lidt over otte, og ægteparret Hansen talte om at stå op og få noget morgenmad. Da han sad på sengekanten, ramte hjerteanfaldet Jørgen Hansen.

 

-To, tre, fire, tæller en ung mands stemme i telefonen.

-Hurtigere. Fem, seks, syv, otte, ni, lyder det bestemt fra sygeplejersken fra Alarmcentralen i den anden ende af samtalen med en tydeligt rystet kvinde.

Det var en tirsdag for blot syv uger siden. Og det er lidt af et mirakel, at vi i dag kan møde 53-årige Jørgen Hansen i Korsør.

Han var hjemme fra entreprenørjobbet med en dårlig ryg og havde netop svinget benene ud over sengekanten for at gå ud at drikke kaffe med fruen Kirsten, der havde fri fra hjemmeplejejobbet.

-Han blev dårlig, så fik han krampe, og han kiggede så mærkeligt, jeg råbte på ham, men han kunne ikke svare. Den var helt gal, fortæller Kirsten Hansen, der også selv kan hjertemassage, men skreg på sin voksne søn, da ægtemanden blev dårlig: -Jeg havde nok klaret det, hvis Dennis ikke havde været her. Men det er noget helt andet, når det er ens nærmeste.

Læs hele artiklen og se den gribende video som Sjællandske Medier bragte den 5. oktober 2018.

 

Kilde: Sjællandske Medier
Foto: Thomas Olsen